Jonas Lundqvist
Sidst opdateret: januar 2026 (regler og beløb kan ændre sig – tjek altid de nyeste oplysninger hos SparEnergi/Energistyrelsen før du søger).
Kort overblik: sådan fungerer Varmepumpepuljen 2026
Varmepumpepuljen er en statslig tilskudsordning, der hjælper ejere af helårsboliger med at skifte fra olie, gas, elvarme eller biokedel til en godkendt varmepumpe. I 2026 gives der et fast tilskud på 27.000 kr. til både luft-til-vand og jordvarme/væske-til-vand, og puljen fordeles som udgangspunkt efter først-til-mølle.
Ordningen administreres via SparEnergi/Energistyrelsen. Tilskuddet er skattefrit for private boligejere og udbetales først, når varmepumpen er installeret, færdigmeldt og dokumenteret korrekt. Du må ikke være startet på projektet eller have indgået en bindende aftale, før du har fået tilsagn.
Før-du-søger tjekliste: Er varmepumpepuljen relevant for dig?
Inden du begynder at samle bilag og jagte tilbud, er det værd at bruge 2 minutter på at se, om du overhovedet kan komme i betragtning. Kan du svare “ja” til alle punkter herunder, er du som udgangspunkt inden for målgruppen.
| Spørgsmål | Ja | Nej | Hvad betyder det? |
|---|---|---|---|
| Er boligen en registreret helårsbolig? | ✔ | Helårsboliger kan normalt søge. Tjek din BBR-meddelelse. | |
| Ejer du selv boligen (eller repræsenterer ejerkredsen)? | ✔ | Det er ejeren, der skal søge. Lejer kan ikke søge på egen hånd. | |
| Opvarmes boligen i dag med olie, gas, elvarme eller biokedel? | ✔ | Skift fra disse kilder til varmepumpe er målgruppen for ordningen. | |
| Ligger boligen uden for eksisterende eller planlagt fjernvarmeområde? | ✔ | Er der fjernvarme eller planlagt fjernvarme, kan du som udgangspunkt ikke få tilskud. | |
| Har du hverken indgået bindende aftale eller startet arbejdet? | ✔ | Projektet må først starte efter tilsagn. Tilbud må kun være uforpligtende. |
Hvis du kan svare ja til alle fem, er du typisk berettiget til at søge, når puljen er åben. Svarer du nej til et eller flere, skal du først have styr på det punkt – fx få opdateret BBR eller afklaret fjernvarmeplan med kommunen.
Hvad er Varmepumpepuljen?
Varmepumpepuljen er en statslig tilskudsordning, der hjælper helårsboligejere med at skifte fra olie, gas, elvarme eller biokedel til en godkendt varmepumpe. Ordningen er en del af den grønne omstilling og skal nedbringe både CO2-udledning og varmeudgifter i private boliger.
Puljen administreres af Energistyrelsen gennem SparEnergi. Den gælder som udgangspunkt kun:
- Helårsboliger (ikke sommerhuse, medmindre reglerne specifikt åbner for det i den givne runde).
- Ejere, der skifter fra en gammel varmekilde til en ny varmepumpe.
- Bestemte varmepumpetyper: luft-til-vand og jordvarme/væske-til-vand.
Tilskuddet er for private typisk skattefrit. For adresser med virksomhed eller anden økonomisk aktivitet kan der gælde særlige regler for støtte, moms og den såkaldte de minimis-ramme – det kommer vi tilbage til.
Hvor meget kan man få i tilskud i 2026?
I 2026 er tilskuddet 27.000 kr. til både luft-til-vand-varmepumper og jordvarme/væske-til-vand. Beløbet er fast, så du får det samme tilskud uanset model og pris på anlægget, så længe løsningen opfylder ordningens tekniske krav.
Puljen fordeles efter først-til-mølle-princippet, så det er afgørende, at du søger, mens der stadig er penge i ordningen. Hvor længe pengene rækker, afhænger af, hvor mange der søger, og om der tilføres ekstra midler i løbet af året.
Hvad betyder 27.000 kr. i praksis?
Tilskuddet dækker kun en del af den samlede investering. Selve anlægget, installationen og eventuelt ekstraarbejde (fx nyt el-arbejde, tilpasning af varmesystem, gravearbejde) står du stadig selv for.
Et helt overordnet regneeksempel kan se sådan ud:
- Eksempelvis samlet pris for luft-til-vand-løsning: vejledende 110.000 – 150.000 kr. inkl. installation.
- Tilskud: 27.000 kr.
- Din restinvestering: forskellen mellem den konkrete tilbudspris og 27.000 kr.
Beløbene varierer meget fra hus til hus. Har du brug for at se investering og driftsøkonomi i sammenhæng med dit øvrige elforbrug, kan det være en hjælp at kombinere det med generelle råd om elforbrug, fx i vores artikel om at skrue ned for elregningen uden at skrue ned for lyset.
Hvem kan søge Varmepumpepuljen?
Du kan som udgangspunkt kun søge, hvis boligen er en helårsbolig, du selv ejer den, den i dag opvarmes med olie, gas, elvarme eller biokedel, området ikke er omfattet af eksisterende eller planlagt fjernvarme, og du endnu ikke er gået i gang med projektet eller har indgået en bindende aftale.
De fem grundkrav – som beslutningssti
- Helårsbolig
Boligen skal som hovedregel være registreret som helårsbolig i BBR. Er din bolig registreret som fritids- eller sommerhus, skal du tjekke de aktuelle regler nøje, da det typisk ikke er omfattet. - Ejerforhold
Det er ejeren, der søger tilskuddet. Er der flere ejere, skal ansøgningen svare til ejerkredsen. Er du lejer, må du tage snakken med udlejer, hvis I vil skifte varmekilde. - Nuværende varmekilde
Boligen skal som udgangspunkt i dag være opvarmet med:- oliefyr
- gaskedler
- elvarme (fx elradiatorer)
- biokedel (fx pillefyr)
- Ikke fjernvarme eller planlagt fjernvarme
Ligger adressen i et fjernvarmeområde, eller er der planlagt fjernvarme ifølge kommunens varmeplan, kan du som udgangspunkt ikke få tilskud. Er du i tvivl, må du tjekke hos kommunen eller den lokale varmeplan. - Projektet må ikke være startet
Du må Ikke:- have underskrevet en bindende købsaftale eller ordrebekræftelse
- have betalt for anlægget eller arbejdet
- være begyndt på installationen
Hvis du kan sætte flueben ved alle punkter, er du normalt inden for målgruppen. Er der et enkelt punkt, du er i tvivl om, så få det undersøgt, før du bruger tid på ansøgningen.
Hvilke dokumenter skal jeg have klar?
Du bør have ejerskabsdokumentation, korrekte BBR-oplysninger og relevante erklæringer klar, før du søger. Senere skal du også kunne dokumentere faktura, betaling og projektets afslutning for at få tilskuddet udbetalt.
En af de hyppigste grunde til forsinkelse og afslag er manglende eller forkerte bilag. Så det kan godt betale sig at være lidt grundig her.
Dokumenter du skal have styr på ved ansøgning
| Dokument | Hvornår bruges det? | Hvad kan gå galt? | Hvad gør du nu? |
|---|---|---|---|
| BBR-meddelelse | Ved ansøgning | Hvis boligtype eller opvarmning ikke stemmer med virkeligheden, kan sagen blive forsinket eller afvist. | Tjek at boligen står som helårsbolig, og at varmekilden passer. Er der fejl, skal BBR rettes via kommunen, før du søger. |
| Ejerskabsdokumentation | Ved ansøgning | Hvis ansøger ikke matcher ejerforholdet, kan ansøgningen afvises. | Sørg for, at det er den rette ejer (eller ejerkreds), der søger. Hav skøde eller anden dokumentation klar ved behov. |
| Ansøgererklæring / tro- og love-erklæring | Ved ansøgning | Ufuldstændige eller forkerte oplysninger kan give problemer senere. | Læs erklæringen grundigt, og udfyld den nøjagtigt efter vejledningen i portalen. |
| Oplysninger om eksisterende varmekilde | Ved ansøgning | Hvis det er uklart, hvad du skifter fra, kan ordningen vurdere, at du ikke er målgruppen. | Beskriv kort den nuværende løsning (olie, gas, elvarme, biokedel) og hvor i huset den sidder. |
| Ikke-bindende tilbud fra installatør | Typisk ved ansøgning | Hvis tilbuddet ser bindende ud (fx med underskrift for accept), kan det opfattes som for tidlig aftale. | Bed om et uforpligtende tilbud eller overslag, hvor det står tydeligt, at du ikke er bundet. |
| Oplysninger om virksomhed/økonomisk aktivitet på adressen | Ved ansøgning, hvis relevant | Skjult eller uafklaret økonomisk aktivitet kan kræve ekstra dokumentation senere. | Har du fx udlejning eller virksomhed, så afklar det på forhånd og indstil dig på mulig de minimis-erklæring. |
Dokumenter du skal bruge til udbetaling
Når varmepumpen er sat op, og du skal have selve tilskuddet udbetalt, skal du typisk sende:
- Endelig faktura fra installatøren, hvor:
- arbejdet er specificeret
- varmepumpetype og eventuelt serienummer fremgår
- datoerne ligger efter datoen for tilsagn
- Dokumentation for betaling (fx bankoverførsel, kvittering), så det er tydeligt, at du har betalt.
- Evt. projektregnskab eller bilagssamling, hvis ordningen kræver en mere detaljeret opgørelse.
- Eventuelle supplerende erklæringer (fx de minimis), hvis der er virksomhed på adressen.
Hvis du i forvejen har projekter i huset, hvor der kræves dokumentation, kan du genbruge nogle gode vaner herfra. Har du behov for mere generel hjælp til dokumentkrav ved arbejder på boligen, kan du se vores guide til dokumentation før renovering og nedrivning.
Sådan søger du – trin for trin
Du søger digitalt via den officielle portal, venter på tilsagn, gennemfører først derefter installationen og søger til sidst om udbetaling med den nødvendige dokumentation. Det vigtigste er, at du ikke starter projektet for tidligt eller laver en bindende aftale, før tilsagnet er i hus.
| Fase | Hvad du gør | Hvad du skal være særligt opmærksom på |
|---|---|---|
| 1. Før ansøgning |
|
Undgå at acceptere noget skriftligt, der kan tolkes som bindende aftale. Alt skal være “uforpligtende” eller “tilbud, der kan tilbagekaldes”. |
| 2. Selve ansøgningen |
|
Dobbelttjek, at alle oplysninger stemmer med BBR og dit tilbud. Små fejl her kan give lang sagsbehandlingstid senere. |
| 3. Når du venter på tilsagn |
|
Start ikke arbejdet, før du har et skriftligt tilsagn. Mundtlige meldinger eller forventninger er ikke nok. |
| 4. Efter du har fået tilsagn |
|
Gem alle fakturaer og aftaler. Vær opmærksom på, at datoer på tilbud, faktura og installation ligger efter tilsagnsdatoen. |
| 5. Når arbejdet er færdigt |
|
Der er typisk en frist (ofte omtalt som 30 dage) til at søge udbetaling efter færdig installation eller sidste regning, men du skal altid tjekke den aktuelle vejledning for præcis frist. |
Hvis du godt kan lide at arbejde med klare trin-for-trin-planer, kan du også hente inspiration i vores andre guides, der er tagget med trin-for-trin.
Hvad går typisk galt – og hvad gør du ved det?
De mest almindelige problemer er forkerte BBR-oplysninger, manglende bilag, en for tidlig bindende aftale og uklarhed om virksomhed på adressen. De kan ofte forebygges ved at tjekke dokumenterne, før du søger, og ved ikke at starte projektet, før du har tilsagn.
| Problem | Typisk konsekvens | Sådan forebygger du det | Hvis skaden er sket |
|---|---|---|---|
| 1. BBR stemmer ikke med virkeligheden | Ekstra sagsbehandling eller i værste fald afslag. | Tjek BBR i god tid. Ret fejl via kommunen, før du søger. | Kontakt ordningen og din kommune. Få rettet BBR og spørg, om du kan genansøge eller sende supplerende dokumentation. |
| 2. Bindende aftale før tilsagn | Risiko for afslag, fordi projektet anses som påbegyndt. | Sørg for, at alle tilbud er tydeligt uforpligtende. Underskriv først en aftale efter tilsagn. | Få vurderet, om aftalen juridisk set er bindende. I mange tilfælde må du forvente, at tilskuddet ikke kan opnås til det konkrete projekt. |
| 3. Manglende eller uklare bilag | Forsinkelse eller afslag på udbetaling. | Tjek vejledningen grundigt. Gem fakturaer, betalingsbilag og aftaler systematisk. | Samle manglende bilag så hurtigt som muligt og send dem ind, hvis du får en anmodning om supplerende materiale. |
| 4. Virksomhed på adressen ikke oplyst | Ekstra sagsbehandling eller krav om ny ansøgning med de minimis. | Vær åben om økonomisk aktivitet (fx udlejning, enkeltmandsvirksomhed). Tjek på forhånd, om der skal udfyldes de minimis-erklæring. | Oplys forholdet med det samme. Fremskaff de minimis-oplysninger og indsend dem efter anmodning. |
| 5. Fjernvarmeplan overset | Afslag, fordi adressen er i et eksisterende eller planlagt fjernvarmeområde. | Spørg kommunen eller tjek lokal varmeplan, før du søger. | Afklar med kommunen, om planen faktisk omfatter din ejendom. I enkelte tilfælde kan der være tvivl, men du skal være forberedt på, at tilskud ikke gives. |
Hvis du får afslag, vil afgørelsen normalt indeholde en begrundelse. Læs den grundigt. I nogle tilfælde kan du justere forholdene (fx BBR eller dokumentation) og søge igen i en senere puljerunde. I andre tilfælde er afgørelsen en fast afgrænsning af ordningen.
Virksomhed eller udlejning på adressen – hvad så?
Hvis der er virksomhed eller anden økonomisk aktivitet på adressen, skal du være ekstra opmærksom på moms og mulig de minimis-erklæring. Det kan ændre, hvilke oplysninger du skal give i ansøgningen, men det udelukker ikke automatisk tilskud.
Økonomisk aktivitet kan fx være:
- Udlejning af hele eller dele af boligen (fx erhvervslejemål eller korttidsudlejning).
- En registreret virksomhed på adressen.
- Anden aktivitet, hvor du tjener penge fra adressen.
I sådanne tilfælde kan:
- Tilskuddet helt eller delvist blive betragtet som støtte til virksomhed.
- Du blive bedt om at udfylde en de minimis-erklæring, hvor du oplyser, hvor meget statsstøtte virksomheden har modtaget over de seneste tre år (vejledninger nævner ofte en grænse på 300.000 euro).
- Momsforholdene have betydning for, om der søges som privat eller virksomhed.
Er du i tvivl, er det en god idé at:
- Tale med din revisor eller bogholder om moms og støtte.
- Læse den aktuelle vejledning til Varmepumpepuljen ekstra grundigt.
- Overveje, om det er dig som privatperson eller virksomheden, der reelt er ansøger.
Hvilken varmepumpe passer til dit hus?
Luft-til-vand er ofte den mest oplagte løsning til mange helårsboliger, mens jordvarme typisk kræver mere plads og en større investering. Den rigtige løsning afhænger af husets varmebehov, grundforhold og hvor meget installationsarbejde du vil acceptere.
Varmepumpepuljen giver tilskud til:
- Luft-til-vand-varmepumper
- Jordvarme/væske-til-vand-varmepumper
Luft-til-luft-varmepumper er normalt ikke omfattet af denne ordning.
| Type | Hvordan den virker | Pladsbehov | Installation og indgreb | Typiske boliger | Støj |
|---|---|---|---|---|---|
| Luft-til-vand | Henter varme fra udeluften og overfører den til vandet i dit centralvarmesystem (radiatorer/gulvvarme). | Udendørsenhed ved facade og indedel i bryggers/kælder. | Kræver rørarbejde og tilslutning til eksisterende varmeanlæg. Ofte mindre indgribende end jordvarme. | Parcelhuse og rækkehuse med radiatorer/gulvvarme og begrænset have. | Udendørsenhed laver noget støj; kræver overvejelse af placering ift. naboer og soveværelser. |
| Jordvarme / væske-til-vand | Henter varme fra slanger i jorden, hvor en væske cirkulerer og overfører varme til vand i centralvarmesystemet. | Kræver betydeligt areal i haven til slanger eller plads til lodrette boringer. | Gravearbejde eller boring i haven, større anlægsprojekt men ofte mere stabil effektivitet. | Større grunde med god haveplads eller landhuse, hvor gravearbejde er muligt. | Typisk mindre støj udenfor, da ingen stor blæserenhed står ved facaden. |
Når du vælger løsning, er det en god idé at:
- Se på pladsforhold både inde og ude.
- Overveje, hvor meget gravearbejde du vil have i haven (jordvarme).
- Tænke over støj og placering af en eventuel udedel (luft-til-vand).
- Tale med installatøren om, hvordan varmepumpen passer sammen med dine nuværende radiatorer og gulvvarme.
Hvis du generelt står over for flere ændringer ude og inde, kan det være smart at tænke varmepumpe, udendørsarealer og fx udelys under én samlet plan. Vores guide til udendørs belysning og planlægning af indkørsel, facade, terrasse og have giver nogle greb til at planlægge indgreb i haven, som også er relevante ved jordvarme.
Bindende aftale: Hvad må du – og hvad må du ikke?
Den korteste måde at miste tilskuddet på er at komme til at lave en bindende aftale, før du har tilsagn. Reglen er, at projektet først må betragtes som startet, når du har fået tilsagnet. Indtil da må du kun bevæge dig i det uforpligtende rum.
Eksempler på typisk ufarlig adfærd
- Du får et skriftligt “uforpligtende tilbud”, hvor der klart står, at det alene er til orientering og ikke binder dig.
- Du får et budgetoverslag pr. mail uden nogen form for acceptfelt eller underskriftslinje.
- Du snakker med flere installatører om mulige løsninger og tidsplaner.
Eksempler på det, der kan opfattes som bindende
- Du underskriver en ordrebekræftelse, hvor der står, at du “bestiller” eller “accepterer” tilbuddet.
- Du betaler et depositum eller en forudbetaling for anlægget eller arbejdet.
- Du skriver i en mail, at du “går med” tilbuddet, og installatøren kvitterer med en bekræftelse, der ligner en aftale.
Hvis du er i tvivl, så bed udtrykkeligt om, at tilbuddet først bliver bindende, når du vender tilbage efter et eventuelt tilsagn. Det er i alles interesse, at reglerne er overholdt.
Hvornår skal du tjekke noget ekstra?
Nogle forhold ligger uden for selve tilskuddet, men er stadig vigtige for at få et trygt projekt og en varmepumpe, der fungerer i mange år.
- Elinstallationer: En varmepumpe kræver stabil og korrekt dimensioneret elinstallation. Du må ikke selv lave den faste eltilslutning. Er du i tvivl om, hvor grænsen går for gør-det-selv, kan du læse om stikprop vs. fast installation og grænsen for gør-det-selv elarbejde.
- Brandsikkerhed: En varmepumpe er et stort elektrisk apparat. Det er værd at have styr på generel elsikkerhed i huset. Se fx vores guide om brand i el-installationer i hjemmet.
- Planlægning med andre projekter: Hvis du alligevel er i gang med at ændre på husets teknik, lys eller indretning, kan det være en fordel at tænke det sammen i én plan, som i vores vejledning om at lave en samlet plan, der fungerer i hverdagen.
Kilde- og regel-note
Denne guide bygger på de regler og beløb, der gælder for Varmepumpepuljen i 2026, samt på offentligt tilgængelig vejledning fra blandt andet SparEnergi/Energistyrelsen og redaktionelle bolig- og energiguides. Beløb, frister og detaljerede krav kan ændre sig, når nye puljer åbner, eller politiske aftaler justeres.
Inden du træffer endelige beslutninger, anbefales det altid at:
- Tjekke den aktuelle vejledning og status for puljen hos SparEnergi.
- Afklare fjernvarmeplan og BBR-oplysninger med din kommune.
- Tale med en autoriseret installatør om, hvilken løsning der passer til netop dit hus.
Har du brug for mere generel hjælp til økonomi, energi og gør-det-selv, kan du finde flere guides i vores kategorier om energiforbrug og elregning og gør-det-selv og vedligeholdelse.
Lene Holmgaard
Relaterede indlæg
Tilkoblet Opsætning og montering